På grund af en masse uheldige omstændigheder, oplever jeg officielt den kedsomhed, der følger med at skulle med kystbanen til Kokkedal (hvor jeg bor), når togene i den grad er forsinkede. Folk omkring mig er godt og grundigt mobsede, for vi har skulle vente i en god times tid og er nu blevet sat af på Hellerup station med besked om, at det næste tog kommer "om et stykke tid" (hvilket der bliver smilt
hånligt af, som kun DSB-trætte danskere kan gøre det). Heldigvis er der også nogle, der tager det med et (gladere) smil. Det er vel alt sammen et spørgsmål om, hvordan man ser på det. Og hvor meget tid man har at... spilde. I mangel af bedre ord. For spildtid kan sagtens bare være tid til at have varm
musik i ørerne og drømme sig til et sted med sol og sommer, tid til at tænke, drikke en kop varm kakao eller hvad man nu ellers kan finde på af gode ting.
Jeg tænker på en sætning jeg læste tidligere i dag. Det var titlen på et digt af Naja Marie-Aidt - den stod i hvert fald alene på en side i en af hendes samlinger, under et sort-hvid fotografi af en mand og en kvinde med en cigaret i hånden, en morgen i et solskinsfyldt, smårodet køkken (alene stemningen i billedet var virkelig god), men altså inden hvad der må have været fortsættelsen på digtet så kom på næste side.
"Det skulle altid være morgen der hvor du er".
Selvom jeg noglegange sover mine morgener væk, eller glemmer at sætte pris på dem, kom jeg i tanke om, hvor gode de rent faktisk er. For de er fyldte med håb og uendelige muligheder for en ny dag, der kun lige er begyndt. Hvis man så, som på billedet, har nogle at dele de morgener med, eller har det "du", der har morgenerne med, kan det ikke være andet end det bedste. Jeg tænker på alle dem i mit liv, der har morgener omkring sig, og kan ikke lade være med at smile indeni og glemme ødelagte toge og kolde stationsbænke. For hvis det er en forsinkelse der skal til for at minde mig om den følelse, kan DSB bare komme an. Desuden er mit tog her nu. Så jeg vil slutte mit første, temmelig rodede, indlæg. Hvis det er for slemt, kan det vel bare slettes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar