Ungpurskribleri

Har kigget mine gamle noter

igennem og fandt dette digt

fra 8. klasse, da jeg var omkring

14 år, og lige havde opdaget

Michael Strunge, som jeg nu

har genoptaget i takt med min

Dansk/Historie opgave. Ak, kære,

gamle, dunkle univers, hvad er der

dog blevet af dit tomrum?

(skal læses med gode pauser i mellem hver linje)

Båndet spoler

pladen spiller

Det er ikke nat, ej dag

-mest aften.

Solen overvindes af skygger.

Jeg maler - farver

Jeg ser - farver

Jeg føler - intetheden

tomhed.

Det spoler igennem mig. Det.

Jeg ser ned på vores hænder.

Mine.

Negle danser, henna mønstrer.

Det, de gør. Alt står stille. Tomhed.

Dengang - nu.

Sort/hvidt/gråt

ingen farver,         

                               kun mig

alene i rummet jeg fylder ud

fordi verden presser mig inde 

med farver. I rummet.