9.5.11

Ungpurskribleri


Har kigget mine gamle noter
igennem og fandt dette digt
fra 8. klasse, da jeg var omkring
14 år, og lige havde opdaget
Michael Strunge, som jeg nu
har genoptaget i takt med min
Dansk/Historie opgave. Ak, kære,
gamle, dunkle univers, hvad er der
dog blevet af dit tomrum?

(skal læses med gode pauser i mellem hver linje)


Båndet spoler
pladen spiller
Det er ikke nat, ej dag
-mest aften.
Solen overvindes af skygger.

Jeg maler - farver
Jeg ser - farver
Jeg føler - intetheden
tomhed.

Det spoler igennem mig. Det.

Jeg ser ned på vores hænder.
Mine.
Negle danser, henna mønstrer.
Det, de gør. Alt står stille. Tomhed.

Dengang - nu.
Sort/hvidt/gråt
ingen farver,         
                               kun mig
alene i rummet jeg fylder ud
fordi verden presser mig inde 
med farver. I rummet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar